Omertà Definition og eksempel på Code of Silence
Ordet "omertà" er afledt af det sicilianske sprog, det er afledt af det latinske ord "humerus", som betyder skulder. Det bruges til at angive begrebet "mandighed" og "mod". I den sicilianske kultur har det fået en konnotation af "tavshed" og "ikke-samarbejde med myndigheder", især når det kommer til organiseret kriminalitet. Udtrykket omertà bruges til at beskrive koden for tavshed og ikke-samarbejde med myndigheder, der ofte er forbundet med organiserede kriminelle grupper, især mafiaen i Italien og Sicilien.
I forbindelse med organiseret kriminalitet er omertà en adfærdskodeks, der opfordrer medlemmer til at bevare tavshed og ikke give information eller bistand til retshåndhævelse. Dette hjælper med at beskytte den kriminelle organisation og dens medlemmer mod retsforfølgelse og til at opretholde en følelse af loyalitet blandt medlemmerne. Kodekset omertà har til formål at beskytte kriminelle mod retsforfølgelse og at opretholde en kultur af frygt og intimidering inden for organiserede kriminelle grupper. Det bruges som et stærkt værktøj til at bevare magten og kontrollen over deres territorier og aktiviteter.
Oprindelsen af Omertà som en kode adfærd inden for organiseret kriminalitet kan spores tilbage til de tidlige dage af den sicilianske mafia, hvor den blev brugt som et middel til at beskytte organisationen og dens medlemmer mod retshåndhævelse. Begrebet omertà spredte sig til andre organiserede kriminelle grupper i Italien og efterhånden til andre dele af verden, herunder USA, hvor det er forbundet med den amerikanske mafia.
Udtrykket "omertà" er blevet et velkendt begreb, ikke kun inden for den kriminelle underverden, men også i populærkulturen, hvor det er blevet afbildet i forskellige bøger, film og tv-shows for at skildre det kriminelle liv.
Hvad er Omertà-koden som eksempel?
Et eksempel på omertà i praksis vil være et medlem af en organiseret kriminel gruppe, der nægter at give oplysninger eller vidne mod andre medlemmer af gruppen, selv om det står over for juridiske konsekvenser. For eksempel vil et medlem af en mafiagruppe, der bliver afhørt af politiet om en forbrydelse begået af et andet medlem af gruppen, ikke give nogen information om forbrydelsen eller den person, der har begået den, for at beskytte gruppen og individet.
Et andet eksempel på omertà ville være et medlem af en kriminel organisation, der nægter at vidne i retten mod andre medlemmer af gruppen, selvom de står over for juridiske konsekvenser såsom mened. Dette kan ske, selvom medlemmet har kendskab til forbrydelsen begået af de andre medlemmer, ville de ikke dele nogen information med myndighederne for at beskytte gruppen og dens medlemmer.
I begge eksempler ville individet overholde omertà-koden ved at nægte at give oplysninger eller bistand til retshåndhævelse for at beskytte den kriminelle organisation og dens medlemmer.
Hvorfor er Omertà så populær?
Omertà er et populært begreb inden for organiseret kriminalitet, fordi det tjener flere vigtige funktioner for kriminelle organisationer. En af hovedårsagerne til, at Omertà er så populær er, at det er med til at beskytte den kriminelle organisation og dens medlemmer mod retsforfølgelse. Ved at opretholde en kodeks for tavshed og ikke-samarbejde med myndigheder er det mindre sandsynligt, at medlemmer af organisationen bliver fanget eller forråder hinanden. Dette er med til at opretholde hemmeligholdelsen og magten i organisationen.
En anden grund til, at Omertà er populær, er, at det skaber en følelse af loyalitet blandt medlemmer af organisationen. Ved at overholde Omertàs kodeks viser medlemmerne deres engagement i organisationen og deres vilje til at beskytte den for enhver pris. Dette er med til at bevare sammenhængen i organisationen og til at sikre, at medlemmerne ikke vil forråde hinanden.
Derudover er Omertà populær, fordi det er blevet et kulturelt fænomen, der er forbundet med organiseret kriminalitet. Denne kulturelle forening med organiseret kriminalitet har gjort det til et attraktivt koncept for dem, der ønsker at blive forbundet med den kriminelle underverden.
Endelig bruges det også som en måde at udøve kontrol og magt over territoriet, for eksempel er mafiaens brug af Omertà på Sicilien en måde at bevare deres magt i regionen og forhindre andre i at udfordre deres kontrol.
Der har været adskillige bemærkelsesværdige personer, der har brudt omertà-koden og givet information eller bistand til retshåndhævelse i kampen mod organiseret kriminalitet.
Et eksempel er Joe Valachi, et højtstående medlem af den amerikanske mafia, som var den første til offentligt at bekræfte eksistensen af Cosa Nostra og vidne imod den i 1963. Hans vidnesbyrd gav værdifuld information om den amerikanske mafias indre virke, som hjalp retshåndhævelsen i deres kamp mod organiseret kriminalitet.
Joe Valachis historiske forræderi mod Genovese-familien
Et andet eksempel er Tommaso Buscetta, et højtstående medlem af den sicilianske mafia, som brød omertà i begyndelsen af 1980'erne og blev en af de første højtstående mafiosi, der samarbejdede med italiensk og amerikansk retshåndhævelse. Hans vidnesbyrd gav detaljerede oplysninger om den sicilianske mafias indre virke og hjalp med at dømme hundredvis af mafiosi.
Et andet eksempel er Salvatore "Sammy the Bull" Gravano, et højtstående medlem af Gambino-kriminalitetsfamilien, som brød omertà og blev regeringsvidne i 1991. Hans vidneudsagn hjalp med at dømme hans tidligere chef, John Gotti, og flere andre høj- rangerende medlemmer af Gambino-kriminalitetsfamilien.
Disse personer brød omertà-koden og satte deres liv og deres familier på spil for at give information og bistand til retshåndhævelse i deres kamp mod organiseret kriminalitet.
Frank Costello og Omertà kodeks for stilhed
Frank Costello store amerikanske syndikatgangster, en nær medarbejder til I nærheden af Lucky Luciano, kendt for sin indflydelse hos politikere.
Et eksempel på koden for omertà i aktion er tilfældet med Vincent Gigante. Efter ordre fra Vito Genovese forsøgte Gigante at udføre et hit på Frank Costello, men forsøget mislykkedes. Da sagen gik for retten, identificerede Costello ikke Gigante som lejemorderen, men sagde i stedet, at han ikke kunne identificere sin angriber. Det betød, at Costello holdt sig til koden og forhindrede Gigante i at få en lang fængselsstraf, samtidig med at han undgik at bryde koden og de konsekvenser, det ville føre til. Gigante takkede endda Costello, da han forlod retssalen for ikke at identificere ham.