Wassily Kandinsky var en af de mest originale og indflydelsesrige kunstnere i det tyvende århundrede og en pioner inden for abstrakt maleri. Hans "indre nødvendighed" for at udtrykke sine følelsesmæssige opfattelser førte til udviklingen af en abstrakt malerstil, baseret på farvens og formens ikke-repræsentative egenskaber. Hans visuelle ordforråd udviklede sig gennem tre faser, og skiftede fra hans tidlige, repræsentative lærreder og deres guddommelige symbolik til hans henrykte og operatiske kompositioner, til hans sene, geometriske og biomorfe flade farveplaner. Kandinskys kunst og ideer inspirerede mange generationer af kunstnere, fra hans studerende på Bauhaus til de abstrakte ekspressionister efter Anden Verdenskrig. I denne artikel vil vi udforske Wassily Kandinskys liv og arbejde med fokus på hans malerier og deres stil, betydning og indflydelse. Vi vil også give nogle tips til, hvordan man værdsætter og forstår hans abstrakte kunst, og nogle eksempler på hans mest berømte og repræsentative værker.
Tidligt liv og påvirkninger
Wassily Kandinsky blev født den 4. december 1866 i Moskva, Rusland. Han kom fra en veluddannet og kultiveret familie og viste tidligt en interesse for kunst, musik og litteratur. Han lærte at spille klaver og cello og var fascineret af farver og dens indvirkning på sanserne. Han huskede engang, at han så farver som lyde og lyde som farver, en tilstand kendt som synestesi. Han havde også en levende fantasi og et åndeligt syn, påvirket af hans ortodokse kristne opvækst og hans eksponering for forskellige religioner og filosofier.
Kandinsky studerede jura og økonomi ved universitetet i Moskva, hvor han dimitterede med udmærkelse i 1892. Derefter arbejdede han som lektor og jurist, men han følte sig utilfreds med sin karriere og sit liv. Han besluttede at forfølge sin passion for kunst og flyttede til München, Tyskland, i 1896, i en alder af 30. Der meldte han sig ind på Kunstakademiet og studerede under vejledning af Franz von Stuck, en symbolistisk maler. Han besøgte også forskellige europæiske byer, såsom Paris, Amsterdam og Venedig, og stødte på værker af impressionister, post-impressionister og fauves, som brugte lyse og udtryksfulde farver til at fange lys og stemning. Han var især imponeret over malerierne af Claude Monet, især hans Haystacks-serie, som viste det samme motiv under forskellige lysforhold og tidspunkter på dagen. Kandinsky indså, at farve kunne bruges til at formidle følelser og fornemmelser, snarere end blot til at skildre virkeligheden.
Kandinskys tidlige malerier var for det meste landskaber og scener fra russisk folkekunst, såsom eventyr og legender. Han brugte levende og kontrasterende farver og eksperimenterede med forskellige teknikker og stilarter. Han inkorporerede også elementer af symbolik og spiritualitet, da han mente, at kunst var en måde at kommunikere med det guddommelige og det indre selv. Nogle af hans tidlige værker inkluderer The Blue Rider (1903), The Last Judgment (1912) og Old Town II (1902).
Blue Rider Perioden
I 1911 grundlagde Kandinsky en kunstnerisk gruppe kaldet Der Blaue Reiter (Den blå rytter) sammen med andre avantgarde-kunstnere, såsom Franz Marc, August Macke og Paul Klee. Gruppens navn var inspireret af Kandinskys maleri af samme titel, som indeholdt en rytter, der kørte hen over et landskab. Den blå rytter symboliserede kunstnerens søgen efter åndelig og kunstnerisk frihed, og hans afvisning af det konventionelle og det verdslige. Gruppen delte en fælles vision om at skabe en ny kunst, der ville overskride realismens grænser og udtrykke kunstnerens indre verden. De organiserede også udstillinger, udgav et tidsskrift og skrev et manifest, hvori de udtalte deres principper og mål.
Kandinskys malerier fra denne periode blev mere abstrakte og udtryksfulde og indeholdt motiver som cirkler, linjer og heste. Han brugte farver og former til at skabe musikalske og følelsesmæssige effekter og til at fremkalde lyde og fornemmelser. Han skrev også en bog med titlen Concerning the Spiritual in Art, hvori han forklarede sin teori om kunst og sin klassificering af farver og former. Han argumenterede for, at kunst skulle være fri for repræsentationsmæssige begrænsninger, og at abstrakt kunst var den ideelle måde at udtrykke kunstnerens "indre nødvendighed" og formidle universelle menneskelige følelser og ideer. Han hævdede også, at farver og former havde deres egne betydninger og associationer, og at de kunne kombineres for at skabe harmonier og kontraster, svarende til musikalske kompositioner. Han sammenlignede maleren med en komponist og maleriet med en symfoni. Nogle af hans malerier fra denne periode inkluderer Composition IV (1911), Improvisation 28 (1912) og Black Lines (1913).
Bauhaus-perioden
I 1914, efter udbruddet af Første Verdenskrig, vendte Kandinsky tilbage til Moskva, hvor han blev involveret i de kulturelle og uddannelsesmæssige reformer af den russiske revolution. Han var med til at etablere museet for malerkulturen og underviste ved Moskva Svomas (Free State Art Studios). Han følte sig dog hurtigt fremmedgjort og isoleret fra det sovjetiske samfund, som favoriserede en mere realistisk og socialt orienteret kunst. Han mødte også censur og kritik fra myndighederne, som betragtede hans abstrakte kunst som dekadent og borgerlig. I 1921 forlod han Rusland og flyttede tilbage til Tyskland, hvor han sluttede sig til Bauhaus, en skole for kunst og design grundlagt af Walter Gropius. Bauhaus havde til formål at forene kunst, håndværk og teknologi og skabe en funktionel og moderne æstetik. Kandinsky underviste i basisdesignklassen og senere den avancerede teoriklasse, hvor han introducerede sine ideer om formpsykologi, farveteori og geometrisk abstraktion. Han udførte også eksperimenter om virkningerne af farver og former på menneskelig opfattelse og adfærd.
Kandinskys malerier fra denne periode blev mere geometriske og biomorfe og afspejlede hans undervisning på Bauhaus. Han brugte simple former, såsom cirkler, trekanter og firkanter, og primærfarver, såsom rød, gul og blå, til at skabe kompositioner, der var afbalancerede og harmoniske. Han brugte også sort og hvid til at skabe kontrast og spænding, og for at understrege den dynamiske bevægelse af former. Han fortsatte med at udforske de musikalske og spirituelle aspekter af sin kunst og med at skabe serier af malerier med titler som kompositioner, improvisationer og indtryk. Nogle af hans malerier fra denne periode omfatter Gul-Rød-Blå (1925), Flere Cirkler (1926) og Komposition VIII (1923).
Parisertiden
I 1933 lukkede nazisterne Bauhaus, og Kandinsky flyttede til Paris, hvor han boede resten af sit liv. Han blev fransk statsborger i 1939 og fortsatte med at male og skrive. Han var for det meste isoleret fra de andre kunstnere, som enten var involveret i surrealisme eller abstraktion-skabelse, to bevægelser, som han ikke helt identificerede sig med. Han havde også vanskeligheder med at udstille og sælge sit værk, da offentligheden og kritikerne ikke var særlig modtagelige for hans abstrakte kunst. Han fandt en vis støtte og anerkendelse fra sine gamle venner, såsom Paul Klee og Piet Mondrian, og fra nogle yngre kunstnere, såsom Jean Arp og Joan Miró.
Kandinskys malerier fra denne periode blev mere organiske og biomorfe og indeholdt former, der lignede mikroskopiske organismer, planter og dyr. Han brugte en mere mangfoldig og afdæmpet palet og eksperimenterede med forskellige teksturer og materialer, såsom sand, gips og avispapir. Han inkorporerede også elementer af collage og montage og brugte buede og kantede linjer til at skabe komplekse og indviklede mønstre. Han bevarede sin interesse for musik og spiritualitet og opkaldte nogle af sine malerier efter musikalske termer, såsom Tempered Élan (1944), Mild Tension (1937) og Dominant Curve (1936).
Hvordan man værdsætter og forstår Kandinskys malerier
Kandinskys malerier er ikke lette at forstå eller værdsætte, da de ikke repræsenterer nogen genkendelige genstande eller scener, og de har ingen klare eller faste betydninger. Det er meningen, at de skal opleves og fortolkes af beskueren, som kan bruge sin egen fantasi, følelser og associationer til at skabe en personlig og subjektiv respons. Der er dog nogle tips og retningslinjer, der kan hjælpe beskueren til at nærme sig og nyde Kandinskys malerier, såsom:
- Se på farverne og hvordan de interagerer med hinanden. Skaber de kontrast eller harmoni? Fremkalder de nogen følelser eller stemninger? Minder de dig om nogen lyde eller musik?
- Se på formerne, og hvordan de relaterer til hinanden. Skaber de balance eller spændinger? Foreslår de nogen bevægelse eller retning? Ligner de nogen genstande eller symboler?
- Se på sammensætningen og hvordan den er organiseret. Kan du se noget fokuspunkt eller interessepunkt? Kan du se noget mønster eller rytme? Kan du se nogen symmetri eller asymmetri? Ser du nogen dybde eller perspektiv?
- Se på titlen og hvordan den relaterer til maleriet. Giver det dig nogen ledetråd eller hint? Antyder det noget tema eller koncept? Passer eller kontrasterer det med dit indtryk af maleriet?
- Se på konteksten, og hvordan den påvirker maleriet. Hvornår og hvor er maleriet lavet? Hvad var kunstnerens intention og motivation? Hvad var den historiske og kulturelle baggrund? Hvad var den kunstneriske bevægelse eller stil, som maleriet tilhørte?
- Se på din egen reaktion, og hvordan den påvirker din forståelse af maleriet. Hvad kan du lide eller ikke lide ved maleriet? Hvad føler eller tænker du, når du ser på maleriet? Hvad forbinder eller forbinder du med maleriet? Hvad lærer eller opdager du af maleriet?
Eksempler på Kandinskys malerier
Her er nogle eksempler på Kandinskys malerier, sammen med nogle korte forklaringer og analyser. Du kan bruge tips og retningslinjer ovenfor til yderligere at udforske og værdsætte disse malerier eller andre malerier af Kandinsky.
Komposition IV (1911)
Komposition IV er et af de første malerier af Kandinsky, der er fuldstændig abstrakt, hvilket betyder, at det ikke afbilder nogen genkendelige genstande eller scener. Det er også et af hans mest komplekse og kaotiske malerier, da det rummer et væld af farver, former og former, der ser ud til at kollidere og kollidere med hinanden. Men hvis du ser godt efter, kan du stadig finde nogle spor af repræsentation, såsom en hest, en rytter, en båd, et slot og en regnbue. Disse elementer er afledt af Kandinskys tidligere malerier, og de symboliserer hans spirituelle og kunstneriske rejse. Maleriet er også præget af musik, som titlen antyder, og det kan ses som en visuel symfoni, med forskellige motiver, temaer og variationer. Det er meningen, at maleriet skal vække en række følelser og fornemmelser hos beskueren og stimulere fantasien og intuitionen.
Gul-Rød-Blå (1925)
Gul-Rød-Blå er et af Kandinskys malerier, der afspejler hans undervisning på Bauhaus, hvor han brugte geometriske former og primærfarver til at skabe harmoniske og afbalancerede kompositioner. Maleriet er delt i to halvdele med en gul trekant til venstre og en blå cirkel til højre. Den gule trekant repræsenterer varme, lys og aktivitet, mens den blå cirkel repræsenterer kulde, mørke og passivitet. Den røde firkant i midten repræsenterer balancen og spændingen mellem de to modsætninger. Maleriet indeholder også andre former og farver, såsom sorte og hvide linjer, grønne og lilla rektangler og orange og lyserøde cirkler, der skaber kontrast og bevægelse. Maleriet er også påvirket af musik, som titlen antyder, og det kan ses som en visuel akkord, med forskellige toner, toner og harmonier. Maleriet er beregnet til at kommunikere kunstnerens "indre nødvendighed" og skabe et universelt kunstsprog.
Dominant Curve (1936)
Dominant Curve er et af Kandinskys malerier, der afspejler hans liv i Paris, hvor han brugte organiske og biomorfe former og en mere mangfoldig og afdæmpet palet til at skabe komplekse og indviklede mønstre. Maleriet er domineret af en stor, buet linje, der går hen over lærredet, og som skaber en følelse af bevægelse og retning. Maleriet indeholder også andre former og farver, såsom cirkler, trekanter, firkanter og spiraler, der ligner mikroskopiske organismer, planter og dyr. Maleriet inkorporerer også elementer af collage og montage, såsom avisudklip, der skaber tekstur og kontrast. Maleriet er også præget af musik, som titlen antyder, og det kan ses som en visuel melodi, med forskellige rytmer, tempoer og variationer. Maleriet skal udtrykke kunstnerens "indre lyd" og skabe en personlig og subjektiv respons hos beskueren.
